Åbne, lukkede og offentlige begivenheder

I Konvent kan du selv vælge hvor åben din begivenhed skal være: en lukket begivenhed med kun de gæster du selv har tilføjet, en åben begivenhed hvor folk kan tilmelde sig via et link, eller en offentlig begivenhed hvor alle er velkomne.

Tre former for begivenheder

Hos Konvent kan du vælge mellem tre former for begivenheder, alt efter hvor åbent dit arrangement skal være.

Lukket (standard)

En lukket begivenhed er bedst til de mindre og private arrangementer, hvor du selv vil styre præcis hvem der kan se begivenheden og deltage.

Der er udelukkende de gæster du har tilføjet, enten manuelt eller via dine gæstegrupper. Du kan automatisk sende digitale invitationer til dem, så de får et unikt link i deres e-mail og kan tilgå begivenheden uden at oprette en bruger.

Åben

En åben begivenhed giver dig mulighed for at dele et link, som folk selv kan bruge til at tilgå begivenheden. Det er praktisk til et offentligt event, en forening eller en firmadag, hvor du ikke kender alle deltagere i forvejen.

Du kan stadig tilføje gæster manuelt, men har samtidig mulighed for at dele linket bredere, f.eks. på sociale medier.

Når gæsterne klikker på linket, bliver de bedt om at udfylde e-mail og navn (valgfrit), og får derefter deres eget unikke link til begivenheden, nøjagtigt som ved en lukket begivenhed.

Du kan altid gøre begivenheden lukket igen bagefter. Gæster der allerede har tilgået begivenheden, bevarer adgangen, medmindre du selv fjerner dem fra gæstelisten.

Offentlig

Den offentlige begivenhed anbefales til f.eks. byfester, store firmaarrangementer og lignende, hvor alle er velkomne.

En offentlig begivenhed kræver ingen e-mail, og alle med linket kan se al information. Til gengæld er nogle funktioner slået fra, som f.eks. kommentarfeltet og datoafstemning.

Kombiner efter behov

Du er ikke låst til én form. Ved en åben begivenhed kan du sende personlige invitationer til en fast kerne af gæster og samtidig dele linket, hvis der skal være plads til flere. Uanset hvordan gæsterne tilmelder sig, samles svarene ét sted i din begivenhedsoversigt. Læs mere om selve invitationerne under online invitationer.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på lukkede, åbne og offentlige begivenheder?

En lukket begivenhed har kun de gæster du selv har tilføjet. En åben begivenhed kan tilgås via et link, som gæsterne selv bruger til at tilmelde sig. En offentlig begivenhed kræver ingen tilmelding, og alle med linket kan se informationen.

Hvornår bør jeg vælge en åben begivenhed i stedet for en lukket?

En åben begivenhed er praktisk når du ikke kender alle deltagere i forvejen, eller når invitationen skal deles bredt, f.eks. på sociale medier, ud over den faste kerne af gæster du selv har tilføjet.

Kan jeg ændre en begivenhed fra åben til lukket senere?

Ja, du kan altid gøre en åben begivenhed lukket. Gæster der allerede har tilgået begivenheden bevarer adgangen, medmindre du selv fjerner dem fra gæstelisten.

Hvad er en offentlig begivenhed, og hvornår bruges den?

En offentlig begivenhed kræver ingen e-mail eller tilmelding, og alle med linket kan se informationen. Den anbefales til f.eks. byfester og store firmaarrangementer, hvor alle er velkomne. Nogle funktioner, som kommentarfelt og datoafstemning, er slået fra.

Kan jeg se hvem der har tilmeldt sig via et åbent link?

Ja, alle tilmeldinger samles i din begivenhedsoversigt, uanset om gæsten kom via en personlig invitation eller det åbne link.

Vælg den form der passer til din begivenhed

Opret begivenheden og vælg mellem lukket, åben eller offentlig, helt gratis.

Opret begivenhed gratis →